Rejse-buddy?

[Deleted]

Rae James Grayson

John gik muntert henmod De Tre Koste. Han havde kun været der én gang før, da han holdt sig til London og Diagonalstræde. Hogsmeade var jo ærlig talt ret langt væk, og det var ikke, fordi han kunne transfere sig eller noget i den stil. Så, smartass var han, heller ikke, han var jo en vaskeægte, fuser uden nogen form for magiske evner, men det havde han sgu lært at leve med, og det var slet ikke så ringe endda! Han brugte bare susepulver, når han da fik chancen. Det var jo ikke, fordi han boede noget sted. Nope, han rendte bare rundt som en lille loner på gaden med sin sovepose, guitar og skateboard, men det gik sgu. Om vinteren var han jo heldig at kunne overnatte på de mange kroer, der var rundt omkring i London!
Han nåede frem til den kendte kro og trådte indenfor. Der var sindssyg varmt, hold nu kæft. Sommervejret udenfor var behageligt. Så kunne han rende rundt i t-shirt, men indenfor på, sådan et sted, som De Tre Koste var der bare kvalmende klamt og indelukket. Hvad med at åbne et vindue? I hvilken som helst anden anledning ville han være skredet igen og have taget tilbage til sit yndlings sted i London, men det kunne han ikke rigtig tillade sig. Han havde nemlig aftalt et møde med en Hogwarts-elev. Rae Grayson, hed hun vist! Den anden dag havde han tilfældigt fået fat på en avis, hvilket var heldigt, da han var faldet over en spændende annonce. Denne Grayson søgte en rejse-buddy. Der havde han slået til! Han havde jo indset, at han ikke kunne rende rundt i Londons gader forevigt. Så ville hans liv gå hen og blive kedeligt, selvom han i efterhånden mange år havde holdt sig selv med selskab. han havde jo en fantastisk humor, men alligevel kunne det ikke fortsætte sådan, og han ville da gerne rejse lidt rundt. Det kunne jo kun blive fedt!
"En ingefærøl!" Bestile han af ren vane. Det var ikke, fordi han plejede at skulle mødes med en, men det, skulle han jo denne gang.. Og han var en charmør, så, selvom han var i mangel af penge, måtte han sgu også lige købe én til hende nu, hvor han var kommet først. Det var egentlig ikke noget specielt. Han havde jo aldrig noget at lave. "Oh wait.. To ingefærøl!" Ændrede han det endelig og slog sig ned ved et bord, hvor han straks kastede sine ben op på en stol. Sådan gjorde han altid. Nogen fandt det uhøflig, men come on, det, kunne han tage. Det var faktisk utroligt, som han altid var i godt humør og klar, på jokes osv. Det lå vel bare i hans natur? Who knows? Det var i hvert fald en god gave at have, men man måtte jo også have lidt humør i bagagen, når man skulle holde sig selv ud hver eneste dag.

[Rae James Grayson]

Rae lod døren til Kandisbaronen glide i bag sig med et mindre smil om læben. Hun begav sig ned af gaden, mens hun puttede posen, med noget forskelligt slik derned. Planen var, at hun skulle have noget at byde den dreng, det var meningen at hun skulle ud og rejse med snarest. Faktisk havde hun slet ikke regnet med svar fra annoncen, hun havde fået i avisen, fordi hun ikke lige kunne forestille sig hvem fanden der gad ud og rejse med en totalt fremmed ung pige - det var åbenbart ikke et problem for alle. John Cooper, hed drengen vidst, og så vidt hun vidste, var han lige omkring hende egen alder, hvilket selvfølgelig klart var en fordel.
Helt ærligt, hun var sgu rimeligt spændt på at møde denne John, for hun skulle vel trækkes med ham i lang tid. Lang tid, eller i hvert fald så lang tid rejsen ville komme til at vare, men selv hvis han tog hjem før, havde hun allerede bestemt sig for at være væk omkring et års tid, for hun elskede fremmede lande, fremmede kulturer. Det var ikke meget hun havde rejst med hendes enlige mor, for det var ikke ligefrem fordi de var stenrige, men hun havde da været på et par rejser gennem livet.
Døren til De Tre Koste kom frem, og hun satte farten op, prøvede at skjule hvor spændt hun var, men smilet voksede nu alligevel lidt - før hun tog sig sammen til at se neutral ud, istedet for at ligne en anden lalleglad idiot. Døren gik op, og hun åndede varmt ud. Stoppede lige foran døren, for at hive jakken af. Lærte aldrig virkelig at være tilpas i gevandter og kapper. De Tre Koste var fyldt og overophedet, og hin var nød til at sno sig ind og ud mellem borde hist og her, før hun fik øje på drengen, næsten sikker på at det var ham. Med kursen mod ham, hev hun hastigt det blonde hår tilfældigt op i en sjusket knold, der sikkert ikke var specielt køn, men det var langt mere behageligt, for det faldt ned i hendes øjne og var alt for varmt mod ryggen. Tog en beslutning om, at hun ville spørge om de skulle gå udenfor. Hun nåede til bordet, og sendte ham et kækt smil. "John, huh?" Spurgte hun, men hun havde allerede hevet stolen, han ikke havde smidt fødderne på, ud med foden, og lod sig dumpe ned på den. Skuldertasken, der gnavede lige over kravebenet, gjorde hun sig også fri for, og lod den stå op af et af stolebenene. "Det skal sgu nok blive udemærket" mumlede hun lavmælt, mest henvendt til sig selv. Hun så diskret over på ham, med et skævt smil.

[Deleted]

John nynnede, lidt som han sad og ventede. Man skulle ikke tro, at en seksten årig dreng, godt dum i knolden, skulle have nogen form for tålmodighed. Det var sgu sjældent, man fandt det hos drenge i hans alder, men hans tålmodighed fejlede absolut intet, men det var nok, fordi han havde ventet hver dag i mange år på noget, der aldrig var kommet, men måske var det kommet nu - forandring. Han kunne sgu ikke rende rundt i London resten af sit liv. Han var jo kun seksten, havde hele livet foran sig! Altså, det var meget hyggeligt at skate rundt i London og mærke, hvordan pigerne kiggede efter ham, eller hvordan han troede, de gjorde, men selv han havde brug for forandrig og at rejse lidt omkring - det ville sgu være en god forløsning!
De to ingefærøl kom, og straks var han over den ene, som han tog en ordentlig slurk af. Det var godt med noget koldt i den hede, ingen tvivl om det! Det ville denne hersens Rae nok være enig med ham i, var han ret sikker på. Faktisk var han sgu også en smule spændt på at skulle mødes med hende. For det så ud, som om de skulle bruge en del tid sammen i den nærmeste fremtid. Hun havde bare at være flink! Ej, det var hun sgu nok, det, tvivlede han ikke på, selvom han aldrig havde mødt hende. Nu havde han heller aldrig haft så mange bekendtskaber i sit liv før.
Han havde åbenbart siddet i sine egne tanker, eller bare været uopmærksom, for pludselig, stod der en blonde pige foran ham. "John?" Spurgte han og prøvede at se forvirret ud, men havde dog et skævt smil over læberne. "Jeg hedder Gabriel." Løj han, og tænkte over navnet. Gabriel? Det var vist noget muggler-halløj, det navn stammede fra. Var det kristendom, det hed? Idk. "Ej, jeg er bare den nedern type, der joker - Jeg er John!" Sagde han og brød ud i et endnu større smil, synes selv, han var ret morsom. "Det bliver top dollar!" Sagde han til hendes mumlende ord, ingen gang, sikker på, om de var til ham, inden han tog endnu en slurk af den kolde ingefærøl, der reddede hans tøre hals fra undergang, hvilket var heldigt, andet ville da være usundt, eller måske bare det samme. Det ragede ham så lige så lidt som hans far. Hans far var den værste idiot, han havde mødt på jorden, så måske var det meget heldigt, at han var blevet smidt ud hjemmefra? Måske havde det været skæbnen? Men det hele havde nok set anderledes ud, hvis han mor ikke var død.. Nåh, whatever - han havde sgu ikke lyst til at sidde og være sentimental, det var ikke lige ham.

[Rae James Grayson]

Rae rynkede brynene, og så forvirret ud et øjeblik. Hvis han hed Gabriel.. Så var det sådan meget, meget pinligt. Det tog hende dog - heldigvis for hende - kun et par sekunder, før det gik op for hende, at han lavede sjov. Hun rullede med øjnene med et lavmælt grin. "Det skal du skam ikke være ked af." Hun smilede igen på sin egen kække måde. "Hvis vi to skal ud og rejse, så må jeg hellere lærer at leve med det" drillede hun. "Gabriel". Han havde godt nok allerede indrømmet at det var ham der var John, men det morede hende nu alligevel. Indtil videre, selvom de kun havde udvekslet få ord, var hun faktisk glædedeligt overrasket, da hendes forestilling havde været, at det ville være totalt akavet, fordi hun var en ret akavet person, og fordi de ikke havde specielt meget at snakke om. Havde været parat til at passe sig ind efter ham, selvom hun ikke brød sig om det, men det lod til, at der ikke var brug for det. Indtil videre, i hvert fald, hvilket passede hende perfekt. At der var to ingefærøl, det hun godt, men besluttede sig til at lade det ligge, hvilket sikkert lå ret naturligt til enhver pige - ville helst ikke trænge sig på på nogen måder, især ikke når det gjaldt om at folk meget gerne skulle kunne lide hende.
"Nårh, det hørte du?" Spurgte hun muntert. "Jeg er den nedern type, der har for vane at tale halvvejs til mig selv, og halvvejs til hvem der end er i nærheden." Hun kørte en løs tot blond hår om bag øret. "Kan lige så godt få det på det rene med det samme," tilføjede hun, og trak på skuldrene. Det lød på ham som om, at han også glædede sig, hvilket hun var glad for. Men på den anden side, hvis han ikke havde lyst, havde han nok ikke været interesseret i hende avisannonce. At rejse rundt og se verden, var noget hun altid havde haft lyst til. Irland, Spanien, Island og England selvfølgelig, det var de eneste steder hun nogensinde havde været henne, og hun havde ellers langt flere steder hun gerne ville hen. Anede ikke hvor hun helst ville starte rejsen, men det skulle de nok finde ud af. Først, så skulle hun bare lige finde ud af hvad ham John egentligt var for en type, og så skulle hun finde ud af at være hans ven.